Ude godt, men hjemme bedst..

Efter at vi har sundet os, fik vi besøg af Tita (moster) Mutya og Tito (onkel) Allan. De havde de fineste gaver med, helt over fra Kinaens land. Dyrk lige de seje kinasutter. Jeg måtte vælge et af parene, men grådig som jeg allerede er, så fik jeg overtalt dem, at jeg selvfølgelig skal have begge par. For jeg kunne jo ikke lige beslutte mig, hvad for en der var bedste til den sparkedragt, de også havde med til mig. Heeeeeya!... så er jeg vist klar. Tak for gaverne tita og tito, dem glæder jeg mig, at have på,... når jeg engang bliver lidt større.


Senere kom også mormor og co. forbi og hun mente åbentbart, at det var på tide, at hun og jeg skulle på vores første tur. Så straks blev klapvognen gjort klar på min jomfrutur, og jeg må sige, at det er godt nok lidt af en klapvogn jeg skulle på og som jeg har fået af Anna. En SUPER klapvogn!... tusind,tusind tak skal i have... Turen blev til en hyggelig tur i Amager Centret, hvor vi spiste frokost og hjem igen.

Det var en god dag idag... :-)