Sejerskjorten

I dag, er min første dag som skrebent på min blog, hvor jeg vil skrive om mine oplevelser i denne verden. Det hele begyndte, selvfølgelig for ca. 9 måneder siden, det vil jeg dog ikke komme ind på her, da jeg faktisk intet husker fra den tid, og at denne side også er for børn! Men det jeg vil fortæller om i dag, er min vej ud i til denne verden.

Indtil i dag, har jeg siddet inde i 39 uger uden at se mine forældre. Det var egentlig aftalt, at jeg først skulle se dem d. 19 juli, men jeg syntes, at jeg havde haft hovedet spændt fast i mors bækken længe nok, så jeg besluttede derfor, at komme ud, inden at mit kranie blev mere aflangt, end det allerede er blevet. Jeg tænkte en uge fra eller til…hvad gør det? Jeg vidste godt, at mor og far ikke var helt klar til, at have mig boende i deres nye fine lejlighed, som jeg inde fra, har fulgt renoveringen af. Jeg har hørt hver gang der blev,hamret,boret og slebet, og tro mig, jeg kunne hører ALT…så heller komme ud og fortælle dem, at det gider jeg ikke hører på længere.

Nå men,i går torsdag aften begyndte jeg langsomt, at gøre mig klar, til at komme ud. Jeg fandt hurtigt ud af, at det gjorde ondt på mor, men UD ville jeg jo. Så hele torsdag nat til fredag aften, lå mor i sengen og havde veer. Veerne tog til og afstanden mellem dem blev korter og jeg kunne hører far spørge mor, om det ikke var nu, der skulle ringes efter en taxa. Det sagde hun hurtigt ja til og 2min. efter var taxaen foran vores opgang.

På fødegangen var de helt rolige. De instalerede mor og far i et venterum med en hård briks og en jordmoder der mente at de enten kunne køre hjem igen eller gå en lang tur og ellers forberede sig på at opholde sig på hospitalet længe. Vi valgte at blive, da kvinderner i min familie åbenbart er berygtet for at føde hurtig.

Mor forsøgte at gå en tur, men hver 3 min måtte hun bukke sammen pga veer. Efter en lille time gik mor og far tilbage til venterummet og jordmoderen tjekkede mors tilstand. ” Ih” sagde hun begrejstret, “jeg kan godt se, at det går hurtigt, du er jo snart oppe på et stort 5 tal “.

Det betød at vi nærmede os, og at vi snart måtte komme ind på selve fødestuen. Mor var dog lidt svær at overtale, da hun syntes at det var noget af en vandring, der skulle overståes. Men jordmoderen lokkede med en dejlig seng og et varmt badekar.

Badekaret kom jeg dog aldrig i, for da mor og far med fælles hjælp, fik kontrol på vejrtrækningerne og veerne, ja så var tiden inde til, at jeg skulle ud. Efter39 uger med en voksene mave, 24 timer med veer og 3 timer på fødestuen, ser i her resultatet.

Jordmoderen var meget stolt af fødslen. For ser du, jeg blev født i det man kalder en sejersskjorte, som åbentbart sker sjældent. Det betyder at man bliver født i en intakte forsterhinde. Jordmoderen havde et øjblik troet at det var min numse der var på vej ud først, fordi hinden gjorde min isse glat som en numse ;)

Man siger i folkemunde at de som bliver født i sejrsskjorten vil gøre 'en usårligt og sejrrigt OG født på en Fredag i sejrskjorten, siges at man vil være meget heldig i alle livets sammenhænge...Tja..lad os håbe på det da, ellers er det jo en god historie, jeg nok kommer til at fortælle stolt til nye mennesker jeg møder.

Sikken en dag, at komme ud på. Godnat og sov godt....