I en international esperantokongres, der typisk varer en uge, er onsdagen som regel udflugtsdag. Arrangørerne af journalistkongressen i Vilnius havde imidlertid valgt mandag den 26. maj, hvilket viste sig at være heldigt med hensyn til vejret, for de næste dage var noget kolde, og om tirsdagen var der regn. Min nye indiske ven, Giridar, nægtede at tro på noget litauisk forår -- "Estas mito, mensogo, metaforo" vrissede han ("Det er en myte, en løgn, en metafor"). Men så kunne vi jo lige så godt holde os til foredragene de dage.

Vores guide på udflugten var en vaks ung mand ved navn Gediminas. Hans brødre hedder Algirdas og Mindauskas, og de tre navne er ikke blot almindelige i Litauen, men også navnene på de første navnkundige litauiske konger. Det er en meget indviklet historie hvorvidt disse konger var hedninge eller kristne, og hvornår de var hvad. Litauerne var de sidste i Europa til at blive kristnet, og de har historisk altid udvist udpræget religiøs tolerance, et træk de med rette kan være stolte af. Som Gediminas (altså guiden) forklarede: De to vigtigste religioner i Litauen er romersk katolicisme med hedenske træk... og basketball!

Udflugten gik først til nogle seværdigheder i Vilnius om formiddagen, og om eftermiddagen til Trakai 30 km mod nord. I Vilnius blev vi ledt fra kirke til kirke, fra en bevaret byport til præsidentpaladset, fra gamle universitetsbygninger til et nyindrettet ravmuseum. Havde det ikke været for Gediminas' kyndige og myndige ledelse på et fortrinligt esperanto, havde det været endnu mere ulideligt. I Trakai ligger et middelalderslot, der bemærkelsesværdigt nok blev genopbygget i sovjettiden. Det fungerer nu som museum for national historie.